Har du det svært med dig selv?
Selvkritik og selvværd
Kender du den indre stemme, som kritiserer dig eller holder dig tilbage? Vi har den alle med os i et eller andet omfang, men hvis den tager overhånd, er det dybt frustrerende, og du er i fare for at spilde dit liv og dine muligheder.
Vil du gerne blive i stand til at træffe andre og måske sjovere valg i dit liv, end dem som din indre kritiker og dit manglende selvværd i øjeblikket styrer dig hen imod? Så lad os sammen lytte til og prøve kræfter med din kritiker, så du både kan lære af den og blive mere fri af den.
Indre uro
Det er dybt ubehageligt og meget trættende næsten ikke at kunne være i sin egen krop, og det er samtidig vigtige signaler. Det er kroppens skrig om opmærksomhed på de følelser og længsler efter anderledes relationer til os selv eller andre, som vi af en eller anden grund skubber fra os.
Hvis du er træt af al den uforståelige uro i din krop og følelser, så kontakt mig. Sammen kan vi tale om dig og livet og din uro. Sammen kan vi forsøge at læse sansernes signaler og oversætte dem til følelsernes kompas og til konkrete behov, som du kan handle på og træffe valg ud fra. Så kan du komme ud af uroens dødvande og videre med dit liv ad en mere tilfredsstillende bane.
Angst
Angst derimod er en tilstand, som vi kommer i, uden at vi måske er klar over, hvad vi er bange for at miste eller at opleve, og det kan fortsætte eller komme igen, længe efter at faren er drevet over. Det føles i kroppen som frygt, men det er mere udefinerligt i sin oprindelse. Men der er en årsag, og der er noget at gøre, så du igen kan være i sin krop uden hjertebanken og koldsved.
Sammen kan vi arbejde os frem til, hvad der skræmmer dig i livet, og hvilke teknikker eller forandringer, der skal til, for at din normaltilstand bliver mere rolig og mindre domineret af den uforståelige angst.
Ubeslutsomhed
Så er det nok på tide at se nærmere på, hvad det er der gør, at du enten ikke kan føle, hvad der er det rigtige for dig, eller ikke tør tage det valg.
Det er nogle af livets dilemma, som her stikker hovedet frem. Jeg vil gerne tale med dig om, hvilke fordele og ulemper du har af din ubeslutsomhed, og hvad der skal til, hvis du gerne vil være lidt mere beslutsom og lidt mere klar i dine valg.
Som Søren Kirkegaard sagde: Man skal vove at miste fodfæstet for en tid, hvis man skal vinde livet.
Depression
Depression er som stress en overbelastningslidelse og noget, som i visse tilfælde kræver både medicin og terapi, og i de allermest alvorlige tilfælde bedst behandles med medicin. I mindre alvorlige tilfælde af depression er psykoterapi et fortræffeligt middel til at blive depressionen kvit og komme ud af den fastlåshed, som du måske befinder dig i følelsesmæssigt, og til at finde kursen og glæden i dit liv.
Stress
I ”mig-og-livet.nu” kan vi sammen skridt for skridt bringe dit nervesystem i ro og efterhånden også dit humør og din energi op, men det kræver tid og tålmodighed. Undertiden er der behov for medicin, ordineret af en læge, samtidig med at du får terapi. Derfor er det bedste at opsøge hjælp, inden du når helt derud, hvor stressen fylder det hele. Du skal være meget velkommen til en uforpligtende kontakt for at få min vurdering af, om du måske er på vej ud i længerevarende stress, og min vurdering af, hvad der er at gøre, inden det kører helt af sporet for dig.
Voldsomme oplevelser
Så har du nok været udsat for en oplevelse, der har været så voldsom for dig, at den har sat sig på tværs i dine følelser og din krop. Du er måske blevet traumatiseret og i hvert fald mere belastet, end godt har været. Den mest alvorlige lidelse af den art kaldes Post Traumatisk Stress Syndrom, PTSD. Mindre alvorlige lidelser efter voldsomme oplevelser kan dog også være en prøvelse at skulle leve med.
Uanset hvad det hedder, viser det sig bl.a. ved, at dit nervesystem er uroligt, og at du let kommer til at føle dig truet og får lyst til at løbe væk eller på anden måde fjerne dig fra de ubehagelige fornemmelser eller minder, eller du kan få lyst til at skælde ud eller slås.
I ”mig-og-livet.nu” kan vi sammen skridt for skridt bringe ro på dit nervesystem og få oplevelsen rystet af. Oplevelsen går selvfølgelig aldrig væk. Det handler om at finde måder at leve med den, ikke blot at overleve, men faktisk at leve, så du igen kan folde dig ud.